';
side-area-logo

Hvad du skal vide for at forstå din skulderskade, del 1

Skuldersmerter er hyppige . De opstår af skade på strukturer og væv lokalt i skulderen, eller refererede smerter. Smerter kan skyldes en skade, akut eller kronisk inflammation i skulderens strukturer såsom sener og ledbånd.

Anatomi og biomekanik

Et komplekst netværk af anatomiske strukturer giver skulderleddet en enorm bevægelighed som ikke er overgået af noget andet led i kroppen. Skulderleddet dannes af 3 knogler (kravebenet, skulderbladet og overarmsknoglen, (Figur 1) og 4 led som udgøres af ledende imellem kravebenet og brystbenet, kravebenet og skulderbladet, skulderbladet og overarmsknoglen, og skulderbladet og brystryggen.

Selvom alle leddene har indflydelse på skulderens biomekanik er det leddet imellem overarmsknoglen og skulderbladet som der oftest tænkes på når der tales om skulderleddet.

Skulderleddets strukturer

Skulderleddet er løst omgivet af en tynd ledkapsel, som er sammenbundet af muskler og ledbånd. Skulderens store bevægefrihed skyldes dels den lave dybde af ledskålen (skulderbladets ledflade) og dels en meget lille kontaktflade imellem  ledskålen og overarmsknoglens ledhovede, som ofte sammenlignes med en golfbold på en tee. Kun 25% af ledhovedets overflade har kontakt til skulderbladets ledskål. For at øge denne flade og dermed stabiliteten er skulderleddet udbygget med en ledlæbe, som er en ca. 1 cm udbygning af ledskålen bestående af fibrøs brusk som giver øget dybde i ledskålen og dermed også øget stabilitet.

Den lave dybde af ledskålen gør, på trods af ledlæbens udbygning, og den lille kontaktflade imellem knoglerne gør skulderleddet sårbart over for instabilitet og skade, og kræver at den primære stabilitet udgøres af en ydre støtte.

Denne ydre støtte gives til skulderleddet af omkringliggende ledbånd og muskler.  Ledbåndene giver primær statisk støtte, som udgøres af det øvre, midterst og nedre skulderleds-ledbånd. Den dynamiske støtte gives primært af rotatorcuffen, som er en samlet betegnelse for 4 muskler (supraspinatus, infraspinatus, teres minor og subscapularis) som danner en ”cuff” eller et ærme omkring overarmsknoglens ledhovede, hvor alle 4 muskler hæfter og indvæves i ledkapslen.

Smerter i skulderen skyldes ofte en akut eller kronisk skade i rotatorcuffen, og oftest i supraspinatus musklen eller dennes sene. Suprapinatus musklen udspringer fra den øverste 1/3 del af skulderbladet og hæfter på ”tuberculum major” på overarmsknoglens ledhovede, lige bagved biceps musklens lange hoved. Supraspinatusmusklens sene forløber over den subacromiale bursa og imellem acromion (som er en del af skulderbladet) og overamensknoglens ledhovede.(Billede)

Supraspinatusmusklens forløb gør den sårbar overfor afklemning (afklemningssyndrom) imellem ledhovedet og acromion når armen løftes ud fra kroppen (abduktion). Aktivteter med gentagende abduktion af armen, med samtidig afklemning af supraspinatussenen, kan medføre muskel- og seneskade og iskæmisk kompression af supraspinatussenen.

Den subacromiale bursas eneste og meget vigtige formål er at ”smørre” og beskytte rotatorcuff-senerne fra pres og friktion fra undersiden af acromion.

De 3 resterende rotatorcuff muskler udspringer og hæfter som følger: Infraspinatus udspringer fra de nederste 2/3 dele af skulderbladets bagside (nedenfor supraspinatus) og hæfter på tuberculum major, hvor den løber sammen med supraspinatussenen. Teres minor udspringer på den nederst del af skulderbladets bagside og følger i forløb infraspinatusmusklen, som den indvæves i og hæfter da også på overarmsknoglens yderside på tuberculum major. Subscapularis musklen, som er den største af rotatorcuffmusklerne, udspringer på hele forsiden af skulderbladets flade og hæfter på den forreste del af overarmsknoglenshovede på tuberculum minor.

Rotatorcuff musklerne bevæger overarmen som følger: indadrotation (subscapularis), udadrotation (primært infraspinatus, men også teres minor), hjælper til abduktion (supraspinatus, som sammen med deltoideus musklen (skulderkappen) som er den mest overfladiske muskel og er den primære abduktorer af armen). Deltoideus udspringer fra acromion og hæfter på den midterste del af ydersiden af overarmsknoglen. Subscapularis musklen er i stand til at yde dobbelt så meget kraft som overarmens udadrotatore(infraspinatus og teres minor).

Rotatorcuff musklerne er stabiliserende muskler, idet at de holder overarmsknoglen ind til skulderbladets ledskål og arbejder som en modvægt imod de kræfter som genereres af bl.a. deltoideusmusklen  når armen løftes. En svaghed i rotatorcuff musklerne kan medføre en subluxation af skulderleddet, når armen er løftet over 90 grader (horisontalt), hvilket ofte medføre afklemningssyndrom.

En anden tilstand som kan præsentere et lignende symptombillede er en nerveskade af suprascapular-nerven, som anatomisk er placeret på skulderbladets forside. De lignende symptomer skyldes at både supraspinatus- og infraspinatusmusklen er innerveret af suprascapular-nerven og skyldes en perifer mekanisk kompression oftest pga. en tumor eller en cyste og vurderes at være grund for 1-2 % af skulderskader. Symptombilledet ved suprascapular-nerveskade er smerte, progressiv atrofi (tab af muskelstyrke), svaghed i bevægelserne abduktion og udadrotation i skulderleddet.

Strukturer omkring skulderleddet

Udover det egentlige skulderled imellem overarmsknoglen og skulderbaldet, muliggøres skulderens bevægelighed af 3 tilstødende led, som er leddene imellem kravebenet og brystbenet, kravebenet og skulderbladet, skulderbladet og brystryggen. Til sammen er disse led i stand til at kompensere for manglende bevægelse i det egentlige skulderled på grund af skade.

Især er koordination imellem skulderleddet og leddet imellem skulderbladet og brystvæggen vigtig for god skulderfunktion. Korrekt skulderblads bevægelse og stabilitet sikre en god stilling i skulderleddet under abduktion og danner en base for rotatorcuffmusklernes funktion, og muliggør korrekt elevation af den coracoacromiale bue (imellem skulderblad og kraveben) og mindsker der igennem sandsynligheden for afklemningssyndrom (billede). De muskler som har det primære ansvar for skulderbladets stabilitet og bevægelser er trapezius, serratus anterior, rhomboideerne og levator scapulae.

Bicepssenens lange hoved løber i en rende i mellem tuberculum major og minor på overarmsknoglens øverste og forreste del. Bicepssenen holdes på plads af ledbånd som bl.a. er en forlængelse af subscapularismusklen. Bicepssenens lange hoved kan subluksere hvis der er skade på nogle af de nævnte strukturer. Smerter foran på skulderen skyldes ofte inflammation eller skade på bicepssenen.

Der er flere muskler som har betydning for skulderens dynamiske stabilitet og som støtter op om rotatorcuffen som er den primære stabilisator ved brug af armen. Disse muskler er bl.a. teres major, latissimus dorsi og pectoralis major.

I relation til skuldersmerter skal det nævns at skader på plexus brachialis eller relaterede perifere nerver kan præsentere sig som skuldersmerter (billede).

– Fortsættes –

Del 2 af denne artikel præsentere en oversigt over de hyppigste skulderskader 

.

Leave a reply