';
side-area-logo

Hvad du skal vide for at forstå din skulderskade, del 2

Hvad du skal vide om skulderen for at forstår dine skuldersmerter, del 1.Rotatorcuff skade:

Skader på rotatorcuffen er en af de hyppigste årsager til skuldersmerter. Rotatorcuffmusklernes sener og i særdeleshed supraspinatussenen er i stor risiko for afklemning imellem kraveben og overarmsknoglen (se del 1 af denne artikel). Forekomsten af rotatorcuffskader er størst blandt personer over 30 år og kan skyldes manglende teknik under sport og træning, dårlig muskulær koordination og/eller dårlig holdning. En længerevarende rotatorcuffskade kan medføre afkalkning, fortynding af muskel/senevæv og til sidst ruptur af senen .

Afklemningssyndrom:

Afklemmningssyndrom er en betegnelse som bruges til at beskrive tilstande og symptomer som er et resultat af en afklemning af rotatorcuffens sener og den subacromiale bursa (fedtpude) imellem tubeculum major og acromion.

Symptomerne ved afklemningssyndrom er næsten identiske til en betændelses tilstand (tendinopati i rotatorcuffen  (se ”senebetændelse” herunder). Brug af armen over hovedhøjde giver smerter ud over skulderen (sv.t. deltoideusmusklen). Hvis tilstanden er længerevarende ses atrofi af musklerne omkring toppen og bagsiden af skulderen.

Når armen abduceres over 60 grader kan der føles kreepetation. Personer som har ”runde skuldre” (hvor akromion anatomisk har en nedadgående vinkel), ringe muskeludvikling og koordination, eller som har arbejde som kræver gentagende arbejde med armene i skulderhøjde eller over, har størst risiko for at udvikle tilstanden.

Senebetændelse:

Seenebetændelse i rotatorcuffen præsenterer sig næsten altid med en kronisk (mere end 3 mdr. gammel) skade i supraspinatus (abduktion) eller infra spinatus (udadrotation) senerne.  Senebetændelse udvikler sig oftest som en konsekvens af gentagende arbejde, med armen løftet til skulderhøjde eller højere, hvilket medfører degeneration af senevævet og mikrovaskulære skader på vævet.

Symptomerne er skuldersmerter ved træk, skub, at række, løfte, at løfte armen til over skulderhøjde og at ligge på den involverede side.  Der er sjældent at personer beskriver en skade eller et fald som den udløsende faktor, ofte peges der på deltoideusmusklen i en op-nedadgående retning når smerten skal beskrives.

Det er vigtigt at senebetændelse ikke fejldiagnosticeres som frossen skulder (tab af skulder bevægelighed), rotatorcuffruptur (ses ofte ved muskelsvaghed) eller bicepssene betændelse (smerte ved fleksion mod modstand).

Seneruptur:

Rotatorcuff seneruptur kan være en enten hel eller delvis ruptur, og er oftest relateret til supraspinatussenen eller infraspinatussenen eller begge disse. Det opstår som en konsekvens af længerevarende afklemningssyndrom (3 mdr. +), progressiv sene-degeneration, traumatisk skade, eller som en kombination af disse faktorer.

Ledlæbe ruptur:

Mange af de mekanismer og faktorer som har betydning for udviklingen af en rotatorcuffskade, kan også udvikle en skade på skulderens ledlæbe. Atleter/sportsudøvere som laver gentagende bevægelser med armene over hovedet (f.eks. klatrere, kasteren, svømmeren eller tennisspilleren) som belaster skulderen meget er i størst risiko for at udvikle en skade på ledlæben. Symptomerne inkluderer dybe skuldersmerter, instabilitet, krepitus og følelse af bevægestop (at armen fryser).

Adhensive capsulitis / frossen skulder:

Betændelses tilstand i ledkapslen (adhensive capsulitis), som ofte refereres til som frossen skulder opleves som et stift skulderled med stor bevægeindskrænkning især i abduktion, ud- og indadrotation. Det er en sammentrækning af ledkapslen som i de fleste tilfælde bedres over tid, måneder til år. Enhver skuldersmerte eller invaliditet i skulderen som forårsager nedsat eller manglende brug af skulderen kan fører til mindsket mobilitet og i sidste ende en frossen skulder.

Den hyppigste årsag er senebetændelse i rotatocuffen, men andre faktorer så som sukkersyge(diabetes mellitus) øger chancen for at udvikle en frossen skulder signifikant. Andre diagnoser som, primært pga. immobilisering af skulderen, øger sandsynligheden for at udvikle en frossen skulder er slagtilfælde, pakinson og kronisk lungesygdom. En lav smertetolerance, dårlig compliance, og immobilisering i slynge (efter skulder- eller albueskade) kan også medvirke til udviklingen af en frossen skulder.

Selvom symptomerne for frossen skulder og senebetændelse i rotatorcuff musklerne overlapper, præsentere de to diagnoser sig ofte forskelligt. Ved frossen skulder klages primært over manglende bevægelse i skulderleddet, selvom smerte ofte er til stede og præsentere sig altid med nedsat passiv bevægelighed.  Ved senebetændelse i rotatorcuffen klages typisk over smerte ved aktiv brug af armen (løft af armen), imens passiv bevægelse forbliber normal (når muscle guarding ikke er forekommende).

Bevægeindskrænkningen ved frossen skulder udgør et broget billede af begrænset funktion. Oftest ses begrænset evne til at række armen over hovedet , krydse armen foran kroppen, samt nedsatte rotationer som gør det besværgligt eksempelvis at klø på ryggen og at iføre sig en jakke eller trøje.

Når man er sikker på diagnosen, frossen skulder, er fysioterapeutisk behandling et must for igen at genvinde sin bevægelighed og mindske smerte.

Acromioclaviculare smerter:

Det acromioclaviculare led er et andet hyppigt sted for patalogi hos folk med skulder gener. Opmærksomhed må altid gives til mulig arthritiske (gigt) forandringer og traume.

En skade i AC-leddet medfører smerter på forsiden af skulderen, deformitet eller begge. Folk med sidgigt i leddet beskriver ofte skurren og knasende fornemmelse når armen løftes eller føres ind foran brystet.

Traume er ofte et fald direkte på forsiden af skulderen, som i nogle tilfælde kan medføre en anden eller tredje grads ligamentskade i AC-leddet, hvor der vil være en palpable forskydning (step-off deformitet) hvor kravebenet står løftet. Den skadede person vil ofte holde armen tæt til brystet og undgå rotation og elavation.

Bicepssenebetændelse/ruptur:

Bicepssenebetændelse er en inflammation af bicepsmusklens lange hovede hvor det passere igennem bicepsenes sulcus (groove) i den øverste og forreste del af humerus. Gentagende løft, og i mindre omfang løft af armen over hovedet kan føre til inflammation, mikro-skader, og hvis ubehandlet degeneretiv ruptur.

Klage vil være smerte på forsiden af skulderen, som forværres ved løft, at bære eksempelvis indkøbsposer, og løft af armen over hovedet.  En pludselig forværring af smerter, med samtidig bule på forsiden af overarmen tyder på en akut ruptur af bicepssenes lange hovede. Nedsat styrke (evne til at bøje albuen) er primært forbundet med bicepssenebetændelse og kun i mindre omfang i forbindelse med ruptur af bicepssenens lange hovede, da brachioradialismusklen og bicepsmusklens korte hovede er ansvarlig for 80-85% af styrken ved bøjning (fleksion) af skulderen.

Multidirektionel skulder instabilitet:

Multidirektionel skulder instabilitet er synonymt med “subluksation”, “løs skulder” og at skulderen er gået delvis ud af led. Tilstanden er hyppigst hos unge kvinder med ringe muskel udvikling, ved stor rotatorcuffseneskade hvor der ses tab af muskelstabilitet og hos atleter/sportsudøvere yngre  end 40 år, særligt inden for svømning og kastere.

Symptomerne er ofte vage og uspecifikke (løshed og krepitition)medmindre tilstanden kompliceres af en rotatorcuff senebetændelse. Typisk ses øget bevægelighed i skulderleddet, særligt i ud- og indadrotation.

Knogleskørhed i skulderleddet:

Er slitage af brusken  i ledskålen (glenoid), ledlæben (labrum) og overarmens ledhovede (caput humerii). Tilstanden er ikke hyppig og er generelt forudgået at et traume, som kan være sket for år tilbage.  Skader som er relateret til udvikling af knogleskørhed i skulderleddet er tidligere luksation, brud på overarmen (fraktur) og brud i nakken, stor rotatorcuffsene skade med tab af stabilitet og rhematoid arthritis (leddegigt).

Typisk klage er gradvis udvikling af dybe smerter på forsiden af skulderen , samt tab af bevægelighed (udvikling af stivhed) over en periode på måneder til år. Tilstanden mindsker både passiv og aktiv bevægelighed, særligt i retningerne abduktion og udadrotation, i takt med at tilstanden udvikles.

Da tilstanden er sjælden, bør mulighed for metabolisk sygdom (hæmokromatose m.fl.) altid overvejes.

Skulderblads instabilitet:

Svaghed i skulderens stabiliserende muskler prædisponere til afklemningssyndrom.

Instabilitet kan præsentere sig med ændret skulderbevægelighed, svaghed i skulderen og mild scapulae winging hos patienter som ellers præsentere symptomer svarende til rotatorcuff patalogi.  Hvis ydre stabilisering af skulderbladet øger styrken i abduktion, tyder det på at tilstanden er udløst af nedsat styrke/funktion af skulderbladets stabilisatorer.  Mindre hyppigt kan scapulae winging være symptom på en nerveskade.

Scapulothoratic (subscapularis) bursitis:

Kan skyldesmekanisk pres og friktion, oftest imellem den superior-medial angle (øverste-midterste hjørne) af skulderbladet, og det andet og tredje ribben. Nedsat muskulær udvikling hos tynde mennesker, kyfotisk holdning (krumryg), gentagende bevægelse af skulderbladet som ved brug af strygejern og kastesport, samt direkte kompression er typiske årsager.

Klage er typisk smerte over den øverste del af ryggen eller en knasende/knæk lyd når sskuldrene løftes (shrugging)..

Recommend
  • Facebook
  • Twitter
  • Google Plus
  • LinkedIN
  • Pinterest
Share
Leave a reply